Om mig

Om mig

Jeg er oprindeligt uddannet lærer og siden psykoterapeut MPF og coach. Jeg har haft min egen praksis siden august 2014, hvor jeg har haft såvel børn, unge som voksne i terapi. Som lærer og siden psykoterapeut og coach har mit fokus altid været på relationen. For mig er det vigtigt, at vi ”er i det sammen” – det vil sige, at det er en ligeværdig relation, og at vi sammen undersøger det, du kommer med. I mit arbejde som terapeut og coach er det bedste værktøj jeg har, mig selv, min faglighed, erfaring og ikke mindst min intuition. Når du går i terapi hos mig, så er du ikke alene om det, som tynger dig. Jeg følger dig tæt fordi svære udfordringer kræver følgeskab og en livlinje, så du kan rykke dig.
Jeg modtager jævnligt supervision for at kunne forblive skarp på min egen praksis, og for at holde mig opdateret i forhold til den nyeste viden på området. På denne måde sikrer jeg en høj kvalitet, så du får den optimale hjælp og støtte.

Helt fra jeg var lille har jeg været optaget af og interesseret i at få andre til at have det godt. Derfor har jeg viet mit arbejdsliv til dette, og selv arbejdet intenst med mig selv. Min oprigtige interesse for at hjælpe andre kommer fra hjertet og fra et menneskesyn bygget på respekt, tillid og ligeværd.

Relevante uddannelser

2019 – 2020  Uddannelse i Familieopstilling ved Jena Maria Egeskov Wismann
2010 – 2014  Neuroaffektiv psykoterapi ved PUC, Psykoterapeutisk UddannelsesCenter København
2006              NLP Practitioner ved Rongsted NLP
2006              NLP Master Practitioner ved Rongsted NLP
2006              Life- og Business Coach ved Manning Inspire
2000              Folkeskolelærer fra Københavns Dag- og Aftenseminarium
2001              Clairvoyant fra Clairvoyanceskolen v. Gjertrud Berlon

Kurser
2020              Kursus i familieopstilling med figurer m.m.
2019              Gruppeleder i De Utrolige År familieprogrammer basic og skolealder