Kender du til

Følelsen af utilstrækkelighed

 

Måden vores samfund er skruet sammen på gør, at vi alle på en eller anden måde føler os utilstrækkelige. Vi sammenligner os med andre og vi tror, at livet er en konkurrence. Den dominerende tankegang som eksisterer blandt alle mennesker er, at vi ikke er nok. Vi er ikke dygtige nok, kloge nok, tynde nok, rige nok, smukke nok, stærke nok, spændende nok osv. Det er en menneskelig epidemi, og den går ingen steder. Det er okay. Bevidsthed om, at det er en del af os at tænke sådan, er friheden fra den. At indse, at vi i virkeligheden kæmper mod vores egne overbevisninger af utilstrækkelighed og lære at ændre vores tankegang er vejen ud af utilstrækkelighedsfølelsen. Jeg hjælper dig med at befri dig fra hvem, du tror, du er. Det er der, problemet ligger. Vi skal adskille os fra de problemer, vi har. Vi er ikke problemerne, men vi skal håndtere dem. Det lader til, at vi alle har problemer i vores liv. Nej, det har vi ikke. Vi har omstændigheder, som vi modsætter os eller vores sind, vores ego siger, at det ikke burde være sådan. De burde ikke tale sådan til mig, jeg burde ikke blive fyret, slået op med etc. Det er der, lidelsen er. Du må ændre din tankegang og indse, at du i virkeligheden kæmper mod dine egne overbevisninger af utilstrækkelighed om dig selv. Du kæmper mod din egen dømmekraft om livet og hvordan du synes, at det burde være ifølge dit ego. Det er det, som skaber din lidelse. Vi kan være i omstændigheder, som er vanskelige for os. Men de fleste mennesker opfatter livet gennem egoets linse eller gennem kamp eller flugt, og at det handler om at overleve. Følgelig lever de med den overbevisning, at det handler om at kontrollere alt. Det bliver en insisterende tankegang i modsætning til en kraftfuld tankegang. Når det er insisterende, forsøger du at styre alt. Du forventer, at andre skal være på en bestemt måde, din kæreste/ven/mand/kone skal være på en bestemt måde, alt omkring dig skal være, som du vil have det, for at du (dit ego) er tilstrækkelig og tilfreds. Når egoet reagerer over for noget, så er det, fordi det enten føler sig truet eller er i kamp- eller flugtmode. Det er der for så vidt ikke noget galt med, men det efterlader dig med følelsen af at være magtesløs.

Det befriende er, at du kan slippe ud af egoets spændetrøje og indse, at du kan være med alle slags situationer og udfald, uanset hvad der sker. Det betyder ikke, at du ikke er proaktiv eller ikke gør noget, men det forstyrrer ikke din indre fred.