I skolen lærte vi, at hjernen er det mest suveræne organ i vores krop, og fordi vi har tænkt så mange tanker siden vi var små, så tror vi, at vi er vores tanker.

Med tiden bliver vores tanker til en form for programmering af vores sind. Hvordan vi tænker og føler og handler, bliver til vores personlighed. Vi siger til os selv, at sådan er vi, og at det ikke står til at ændre.

Et af privilegierne ved at være et menneske er, at vi kan gøre tanker mere ægte end noget andet. Og vi gør det hele tiden. Problemet er, hvilke tanker det er, at vi fylder vores sind med. Tænker vi opløftende, opbyggende og optimistiske tanker, så vil det påvirke, hvordan vi føler. Tænker vi negative og bekymrende tanker, vil det ligeledes påvirke, hvordan vi føler. Vi tænker omkring 60.000 til 70.000 tanker om dagen, hvoraf 90% af disse tanker er de samme som dagen før. De samme tanker vil altid føre til de samme valg. De samme valg vil altid føre til den samme adfærd. Den samme adfærd vil skabe de samme oplevelser og de samme erfaringer. De samme oplevelser og erfaringer vil skabe de samme følelser, og disse følelser vil udløse de samme tanker.

Hvad er en tanke? Kogt helt ned er det en række ord, som tilsammen danner en sætning i dit hoved. Dine tanker tager deres udspring i bekymringer du slås med, i problemer og udfordringer du står i, i beslutninger du skal træffe eller i håb og ønsker for fremtiden. De formes også af dine overbevisninger, dine værdier og holdninger og ikke mindst – dine formodninger – eller hvad du tror. At tro er ikke det samme som at vide, men det ved hjernen ikke. Hvis du for eksempel tænker, at du er en fiasko, eller at du ikke er god nok, eller at andre ikke bryder sig om dig, så er det virkeligheden for dig. Ofte tester vi ikke vores formodninger og antagelser ude i den virkelige verden. De lever deres eget beskyttede liv i vores tanker – og megen af vores hjerneenergi bruger vi på at tro noget om, hvad andre tror om os. Vores formodninger om os selv (som ofte er negative og selvkritiske), andre mennesker og livet i det hele taget ligger som personlige sandheder og fordomme, som primært er dannet i barndommen. Det er organiseret som en slags ”skabeloner”, som fungerer som filtre for alt, hvad vi oplever. Den nuancerede virkelighed bliver filtreret og tilpasset din snævre virkelighed. Hvis du for eksempel har en grundopfattelse af, at du er uduelig og en fiasko, så vil du kun lukke feedback fra omverdenen ind, som bekræfter dette. Derfor preller det også af som vand på en teflonpande, hvis nogen forsøger at få dig til at tro noget andet. Hvis du har forvrængede og negative ”skabeloner” af dig selv, så er det som et lukket kredsløb, hvor al feedback bliver selvbekræftende. Dine negative grundopfattelser bliver bekræftet, idet informationer fra omverdenen kun bliver ”lukket ind”, hvis de passer i forhold til din i forvejen eksisterende opfattelse.

Dine tanker er ikke virkeligheden – de er din virkelighed. Du lever ikke i verden, men i din forestilling om verden, hvilket vil sige, at du begrænser verden til den måde, du opfatter den på. Metaforisk vil det være som at befinde sig på en ø omgivet af vand uden at vide, at verden er så meget større.